VELKOMMEN TIL MIN HJEMMESIDE

JEG TILBYDER

FOREDRAG & OPLÆG

OM AUTISME

med et unikt indefra-perspektiv

OM PROFESSIONEL AUTIST

En kort introduktion til virket

HISTORIEN - KORT FORTALT

Da jeg selv fik diagnosen i sin tid, var jeg ikke særligt imponeret, for at sige det pænt, og det tog mig rigtig mange år at acceptere & anerkende mig selv som værende autist. Noget af det, der hjalp mig dertil, var netop at have andre autister at spejle mig i - og nu vil jeg gerne være et spejl for andre.

Jeg har holdt oplæg & foredrag på min arbejdsplads, ligesom jeg også har været oplægsholder for foreningen Autisme Ungdom ifm. deres projekt "Introduktion til Autismens Verden". Siden da har jeg stiftet Professionel Autist, for at komme mere ud i landet & forhåbenligt bidrage til en ændret forståelse af autisme - både på et individuelt & samfundsmæssigt plan

HVEM ER MÅLGRUPPEN?

Min overordnede målgruppe er alle, der er interesserede - jeg er her netop for at udbrede viden & forståelse, og det er bestemt ikke begrænset til enkelte grupper. Alle er velkomne til mine services, bare de har lyst til at lytte & forhåbenligt også lære noget. Når det så er sagt, så henvender mine foredrag & oplæg sig mest til andre autister, deres pårørende, samt fagpersoner eller andre, der har med autisme at gøre til hverdag. Mit primære fokus er dog de unge, der netop har fået diagnosen, som måske har svært ved at navigere i de følelser, der ofte følger med, og som måske også har svært ved at finde relevant viden om, hvad autisme egentlig i det hele taget er & hvad det betyder for én

HVAD ER FORMÅLET?

Overordnet, har jeg ét formål: At bidrage til en større viden & forståelse for autisme & autister. Dette griber jeg an på to forskellige måder, afhængigt af målgruppen. For andre diagnosticerede, vil jeg gerne bidrage til et kortere selverkendelses- og forståelses forløb, end dét, jeg selv havde. Jeg oplevede selv at dét at have nogen at spejle sig i gjorde en enormt forskel for mig & nu er jeg klar til at være et spejl for andre i en lignende situation. Derudover tror jeg på, at man kan komme rigtig mange foredomme, stereotyper & fejlopfattelser til livs gennem viden & eksponering, og på den måde skabe mere rummelighed & forståelse for autisme & generel neurodiversitet i samfundet

HVEM ER JEG?

En kort præsentation af den professionelle autist, du kan booke

ANNEMETTE SKALS JOHANSEN

autistisk foredragsholder & formidler

Diagnosticeret med autisme i 2009 & ADHD i 2019


Personlig erfaring med

skolevægring, angst, nedsmeltninger,

selvaccept, Jobcenteret, maskering m.m.

HVEM ER JEG?

Jeg hedder Annemette Skals Johansen

& jeg kom til verden i november 1995,

som den yngste i en søskendeflok på tre


Som 13-årig fandt jeg ud af, at jeg er autist, efter et længere forløb med skolevægring. 10 år senere, blev jeg diagnosticeret med ADHD også, efter jeg blev opmærksom på det store overlap mellem de to diagnoser

MIN HVERDAG

Til dagligt er jeg fleksjobber på en autisme specialiseret skole, hvor jeg formelt er ansat som pædagogmedhjælper, men i praksis fungerer mere som rollemodel & "professionel autist". Det er her både navnet og den generelle idé til virket kommer fra


Inden jeg kom i fleksjob, fik jeg taget det meste af en HF gennem enkeltfag på VUC

MIN FRITID

Privat er jeg gift med Peter, som jeg har dannet par med siden vi var teenagere.

Vi bor sammen lidt udenfor Holstebro med vores pelsbabyer, foruden mine heste,

som står opstaldet andetsteds


Udover autisme & dyr, interesserer jeg mig også for bestemte bands, TV-serier & videospil, såvel som generel psykologi

SERVICES

Her finder du ekspempler på nogle af de services, jeg tilbyder

FOREDRAG MED INDEFRA-PERSPEKTIV

Jeg tilbyder foredrag om autisme set indefra - dvs. med udgangspunkt i mine egne oplevelser & erfaringer som diagnosticeret autist. Alle mine foredrag indeholder en kort formidling af min egen historie med udredning og et overordnet personligt perspektiv på diagnosen. Jeg kan afdække forskellige emner, som f.eks. skolevægring, maskering og andre udfordringer, Jobcenteret m.m.

Du er altid velkommen til at kontakte mig & forhøre, hvilke foredrag jeg "har på lager", og jeg skræddersyer også gerne et foredrag tilpasset specifikt dine behov og din målgruppe

OPLÆG TIL DIALOG & SPØRGSMÅL

Jeg tilbyder oplæg med udgangspunkt i emner, der ligger indenfor autismeområdet. Oplæggene er ment til at skabe et åbent & nysgerrigt rum, hvor man kan tale ærligt om autisme, stille alle sine spørgsmål & forhåbenligt bliver klogere i processen. Det er altså mere åbent end foredragene med mulighed for løbende dialog og diskussion, hvor der ikke er noget, der hedder "dumme spørgsmål". Jeg kan afdække alle de emner, du kan komme i tanker om - alt fra sanseforskelligheder til fordomme.& fejlopfattelser -, bare du vil være med i samtalen

RÅDGIVNING & KONSULTATION

Jeg tilbyder rådgivning & konsultation indenfor autismeområdet - dette kan f.eks. være, hvordan man kan gøre en arbejdsplads mere autismevenlig eller hvordan man kan gøre bestemte miljøer mere tilgængelige for autister & andre neurodivergente. Jeg tager udgangspunkt i både egne erfaringer, såvel som forskning & generel viden. Hvis man som privat har behov for sparring om en bestemt udfordring eller problematik, er man også velkommen til at kontakte mig uden omkostninger. Udvikler det sig til et forløb, aftaler vi en pris sammen

MANGLER DU NOGET?

Send mig en mail, så ser jeg, om jeg kan hjælpe

KONTAKT & BOOKING

For alt vedrørende booking, skriv en mail til

BOOKING@PROFAUTIST.DK


For andre henvendelser & generelle spørgsmål, skriv en mail til

KONTAKT@PROFAUTIST.DK


Venligst foretag alm. bookinger mindst 14 dage før

Ved skræddersyet materiale, book venligst mindst 1 måned før

TELEFONISK

KONTAKT

EFTER FORUDGÅENDE AFTALE

BOOKINGER & HENVENDELSER

BESVARES INDENFOR 48 TIMER

LANDSDÆKKENDE SERVICE

MED LOKATION

I JYLLAND